Seværdigheder

Voergård Slot

Voergård Slot er en af Danmarks smukkeste renæssancebygninger opført omkring 1580. Nordfløjen, hvor blandt andre Stygge Krumpen levede, er langt ældre.

Voergård er ikke noget museum, men står som det er indrettet og møbleret af den sidste ejer, greve Oberbech-Clausen, der tilførte slottet møbler, antikviteter, malerier, porcelæn og sølvtøj.

Slottet er værd at se både ude og inde.
www.voergaardslot.dk


Dronninglund Slot

Fra nonnekloster til kursuscenter Gennem mere end 800 år har Dronninglund Slot ydet vægtige bidrag til danmarkshistorien gennem skiftende ejere fra kongehuset, adelen og landskendte herremænd, der hver for sig har præget det ærværdige gamle slot.

www.dronninglund-slot.dk


Børglum Kloster

På sin store rundrejse i Jylland 1859 havde H.C. Andersen bl.a. besøgt herregården Børglum Kloster i Vendsyssel, som ligger 6 km. fra Løkken og dermed fra Vesterhavet.

Denne monumentale hvidkalkede gård, der ligger ensomt i det barske landskab, var i meddelalderen først kongsgård, siden kloster med egen kirke i den ene af fløjene og var sæde for stiftets biskop.

www.boerglumkloster.dk


Sæby

Sæby betyder byen ved havet. Byens historie er da også nært knyttet til havet og åen, der allerede i vikingetiden gav byen naturlige havnemuligheder.

Sæby havn er en levende havn med fiskekuttere, lystbåde røgere, fiskehandlere, træskibsværft, restauranter og masser af muligheder for at slå sig ned en stund og nyde det hele.
Oplev dagens stemningsfulde afslutning kl. 21, når hornblæseren med retræten og en enkelt sommerhymne siller flaget ned på havnen hver aften i sommerferien

www.saeby.dk